Energistyrelsen giver tilladelse til at etablere Lillebælt Syd Vindmøllepark
Energistyrelsen udsteder etableringstilladelse til Lillebælt Syd Vindmøllepark. Parken forventes at starte driften i 2029,.
Energistyrelsen har meddelt selskabet Lillebælt Vind A/S tilladelse til at etablere Lillebælt Syd Vindmøllepark med de tilhørende interne ledningsanlæg og ilandføringskabler.
Projektet omfatter opstilling af 11 havvindmøller, som placeres i Lillebælt mellem Als og Helnæs på Fyn - ca. 3 kilometer ud for Als. De enkelte møller vil have en højde på 256 meter, og projektet vil have en samlet kapacitet på 165 MW.
