Skip to main content

Lancering af revyholdet til Sønderborg Sommerrevy 2025

Glæder du dig allerede til næste års Sønderborg Sommerrevy? Så bør du tage til lanceringen af næste års revydeltagere, hvor du kan møde det nye hold.

Af: Rikke Hansen | Foto: Sønderborg Sommerrevy

Årets sommerrevy er knapt overstået, før holdet bag er i fuld gang med at planlægge næste års show. De er endda så langt, at de nu inviterer til offentliggørelsen af næste års deltagere, og du er inviteret.

Torsdag den 12. september fra kl. 16.15-17.00 holdes der nemlig lanceringsfest på Sønder Havnegade 20. Her bliver de medvirkende helt officielt præsenteret, og du får mulighed for at møde hele holdet.

Bobler, snacks og sang

Revyen byder sammen med Wohlenberg Vinhandel på et glas bobler og lidt snacks. Og man kunne nok godt forestille sig, at der vil blive opført en sang eller to.
Udover de nye deltagere får du også muligheden for at møde og hilse på revyens nye indehavere Jeff, Kim og Søren

Information
Dato 12/09/2024 16:15 - 12/09/2024 17:00
Arrangør Sønderborg Sommer Revy Show
Adresse Sønder Havnegade 20
Postnummer 6400
By Sønderborg