
IKEA rykker tættere på syd- og sønderjyderne med et nyt Plan and order point i Sønderborg – det femte af sin slags i Danmark.
Åbningen er sat til den 13. november, og indenfor venter der kunderne personlig rådgivning og inspiration til indretning af hjemmets rum – fra køkken og bad til stue og soveværelse.
Vi er glade for endelig at kunne dele åbningsdagen for vores nye Plan and order point i Sønderborg. Den 13. november slår vi dørene op til den helt nye forretning, og vi glæder os til at byde kunderne inden for til inspiration og vejledning – uanset om de planlægger nyt køkken, bad eller soveværelse, siger Plan and order manager Andreas Møller.
Vind et IKEA køkken og nyd kaffe og kanelbullar
Dørene åbner kl. 10.00, hvor Andreas Møller klipper snoren foran indgangen og byder officielt velkommen. Dagen igennem vil der være gratis kaffe, te og svenske kanelbullar, og de mindste kunder på åbningsdagen kan glæde sig til at få en Fabler Björn, IKEAs velkendte bamse, med hjem.
Som en del af åbningsfesten modtager de første 25 kunder hver dag en goodiebag – fra torsdag til og med søndag. I weekenden bydes gæster desuden på kaffe og kanelsnegle om formiddagen, mens eftermiddagen byder på enten chips og hyldebærsaft eller gløgg og småkager.
Der er også mulighed for at deltage i konkurrencen om et IKEA køkken til en værdi af 50.000 kr. – deltagelse kræver blot, at man booker og gennemfører et planlægningsmøde inden 23. december. Derudover kan én heldig kunde vinde indholdet af en IKEA vogn ved at gætte på den samlede pris for varerne i vognen. Den deltager, der kommer tættest på den korrekte pris, vinder hele indholdet.
Vi ser åbningen som en mulighed for at komme endnu tættere på kunderne i Sønderborg og resten af Sønderjylland. Vi håber, at mange har lyst til at lægge vejen forbi og opleve den nye forretning på åbningsdagen, siger Andreas Møller.
Store boligprojekter og små produkter lige til at tage med
Plan and order point er et IKEA koncept, der gør det nemt at planlægge større boligprojekter som køkken, garderobe og badeværelse i tæt dialog med erfarne indretningseksperter – og samtidig giver mulighed for at købe mindre produkter, der kan tages med hjem med det samme.
Mange forbinder IKEA med de store varehuse. Men vores Plan and order points supplerer varehusene og gør det lettere for kunderne lokalt at træffe de større beslutninger, når der fx skal designes et nyt køkken eller badeværelse. Samtidig ved vi, at kunderne også gerne vil have muligheden for at tage nogle af vores mindre produkter med hjem med det samme. Med åbningen i Sønderborg tager vi hul på et nyt kapitel i vores relation til kunderne i Sønderjylland, siger Andreas Møller.
Et populært udvalg af mindre produkter kan købes direkte i butikken, mens større boligkøb, der bestilles online og afhentes i butikken.