Egernsund Sogn søger en organist. Stillingen er måske den rette for en person, der brænder for kirkemusik og har lyst til at sætte sit musikalske præg på et mindre sogn. Her er der gode muligheder for selv at forme opgaven.
Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. januar 2027 eller snarest muligt. Stillingen er på gennemsnitligt 10 timer om ugen med mulighed for flere timer alt efter opgaver.
Opgaver for organistenSom organist bliver de primære opgaver at:
- varetage den musikalske ledsagelse ved gudstjenester og kirkelige handlinger
- medvirke som akkompagnatør ved udvalgte arrangementer i sognet.
Egernsund Sogn ser positivt på etablering af et kirkekor og vil gerne understøtte dette. Har ansøgeren interesse for korarbejde, er der gode muligheder for at sætte sit eget præg på udviklingen af stillingen. Der er mulighed for flere timer, hvis ansøgeren kan varetage korledelse, babysalmesang eller lignende opgaver.
Egernsund Sogn tilbyderOrganisten får følgende hos Egernsund Sogn:
- fleksible arbejdstider
- stor frihed under ansvar
- gode muligheder for selv at tilrettelægge arbejdet
- mulighed for at præge og udvikle det musikalske liv i sognet.
Orglet i Egernsund Kirke er bygget af Marcussen & Søn i 1966.
Forventninger til ansøgerenEgernsund Sogn håber, at ansøgeren:
- har gode samarbejdsevner
- har en musisk baggrund
- har lyst til at bidrage til og udvikle musikken i og omkring kirken.
Ansøgeren bliver ansat ved Egernsund Sogns Menighedsråd, Sundgade 68, 6320 Egernsund.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler, menighedsrådet indgår eller har indgået.
Hvis stillingen lyder som noget for ansøgeren, bedes ansøgning, CV og eventuelle relevante bilag sendes via ansøgningsformularen senest den 22. november 2026. Ansøgningsformularen findes via stillingsopslaget eller på provstiets karriereside: https://www.sonderborgprovsti.dk/kontakt/ledige-stillinger
Hvis der er spørgsmål til stillingen eller ønskes yderligere oplysninger, kan Henrik Ratje kontaktes på telefonnummer 28 69 02 62 eller via mail 9005fortrolig@sogn.dk.
Ansættelsessamtaler og prøvespil afholdes løbende.
Egernsund Sogn opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen og ser frem til at høre, hvad de kan bidrage med.
Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med ansættelsesforløbet.
Løn- og ansættelsesvilkårStillingen kan besættes af ansøgere med forskellige kirkemusikalske uddannelser eller personer uden uddannelse.
Ansættelse og aflønning sker efter den overenskomst, der gælder for ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund. De gældende overenskomster kan ses her: OK24 - Information om løn & ansættelse - Menighedsrådet som arbejdsgiver - Vejledninger - Folkekirkens IntraNet.
Kirkemusiker (Dansk Kirkemusiker Forening)
Ansættelse sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 samt organisationsaftalen for kirkemusikere.
- Årslønnen aftales inden for intervallet 333.747,51 kr. – 475.590,08 kr. (nutidskroner).
- Stillingen er omfattet af rådighedsforpligtelse. Rådighedstillægget udgør 27.641,26 kr. årligt.
- Derudover ydes et OK24-tillæg på 1.082,28 kr. årligt.
- Pensionsbidraget udgør 18,4 % og indbetales til CO10 Pension i PFA.
Løn fastsættes efter forhandling mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.
Organist med uddannelsen 'Kirkemusiker med Orgel og Korledelse' (tidligere PO-organist)
Ansættelse sker efter overenskomsten mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og CO10.
Lønnen følger basislønsystemet.
- Basistrin 1: 350.435,40 kr.
- Basistrin 2: 368.188,95 kr.
Indplacering sker efter anciennitet.
Stillingen er omfattet af rådighedsforpligtelse. Rådighedstillægget udgør 29.665,65 kr. årligt ved tjeneste ved én kirke.
Der kan efter lokal forhandling aftales kvalifikations- og funktionstillæg. Pensionsbidraget udgør 18,4 % og indbetales til CO10 Pension i PFA.
Løn fastsættes efter forhandling mellem menighedsrådet og Organistforeningen.
DOKS-organist
Organister med kirkemusikalsk bachelor- eller kandidatuddannelse ansættes efter akademikeroverenskomsten samt protokollat for DOKS-organister.
- Bacheloruddannede: bruttoløn mellem 332.306,24 kr. og 417.156,38 kr. alt efter anciennitet.
- Kandidatuddannede: bruttoløn mellem 363.168,71 kr. og 442.528,79 kr. alt efter anciennitet.
Stillingen er omfattet af rådighedsforpligtelse. Rådighedstillægget udgør mellem 46.726,59 kr. og 72.572,63 kr. afhængigt af anciennitet.
Der kan efter lokal forhandling aftales kvalifikations- og funktionstillæg. Pensionsbidraget udgør 18,07 % af basislønnen og 12,5 % af rådighedstillæget. Pensionsbidragene indbetales til PFA Pension.
Løn fastsættes efter forhandling mellem menighedsrådet og DOKS.
Tjenestemandsansatte organister
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. I så fald foretages klassificering af stillingen.
Bemærk:
De oplyste lønninger og tillæg gælder for en fuldtidsstilling. Løn, OK-tillæg og eventuelle rådighedstillæg beregnes forholdsmæssigt efter stillingens ansættelsesbrøk.