Skip to main content

Julemarked på Boltinggaard Gods

Skab minder med hele familien til Julemarked på Boltinggaard Gods

Syd for Ringe byder Boltinggaard Gods velkommen til julemarked for hele familien med aktiviteter for store og små og over 70 juleboder, der taler til sanserne og byder på alverdens julegaveidéer. Find julepynt, juletræer, dekorationer, brugskunst, glaskunst, mode og lækre delikatesser blandt markedets boder.

Kom til julemarked på Boltinggaard Gods fredag d. 22. november kl. 14-19, lørdag d. 23. november og søndag d. 24. november kl. 10-16. 

En dag for hele familien

I børnenes aktivitetstelt kan man møde julemanden og hans kone – så husk at skrive din ønskeseddel, eller hvisk dit største ønske i julemandens øre. Der er også mulighed for at lave sin egen juledekoration eller male juletegninger, som får en helt særlig plads i teltet.

Når kulden begynder at bide, kan du varme dig på gløgg og æbleskiver. Og hvis den store sult melder sig, kan du finde mange af julefavoritterne rundt om i boderne.

Foto af Boltinggaard
Information
Dato 22/11/2024 14:00 - 24/11/2024 16:00
Arrangør CHPevent
Adresse Boltinggaard Gods, Kokskovvej 28
Postnummer 5750
By Ringe
Pris Voksen billet 85 kr; Børne billet (4-12 år) 25 kr