Skip to main content
27. februar 2025

Nu er Sønderjylland klædt på til kølenedbrud

Ahlsells håndværkerbutik på Nørrekobbel i Sønderborg får nu køleteknik og kølemidler på hylderne. Det skal rette op på en geografisk skævhed og sikre hurtig adgang til kritiske komponenter, når der sker kølenedbrud rundt om i hele Sønderjylland.

Af: Ahlsell Danmark | Foto: Ritzau / Ahlsell Danmark
PRESSEMEDDELELSE

Der skal rykkes hurtigt, hvis køleanlægget svigter i supermarkeder, restauranter, maskinanlæg og alle andre virksomheder, hvor der er brug for køling. Ellers kan det blive dyrt for de ramte virksomheder.

Indtil nu har der dog været sorte huller på landkortet, og kølemontører har risikeret at skulle køre langt for at få fat i de komponenter, som skal bruges for at få stoppet kølenedbruddet. Det gælder blandt andet i Sønderjylland.

Det fortæller Karsten Wrang, der er butikssalgschef hos Ahlsell i Sønderborg, som har kunder, der kigger forbi fra hele Sønderjylland.

Han siger:

Vi har kunder fra både Tønder-egnen, Vojens, Christiansfeld, Aabenraa og helt oppe fra Kolding, som har efterspurgt køleteknik og kølemidler. Det har vi lyttet til, og vi er glade for, at vi nu har fået køl på hylderne her i Ahlsells håndværkerbutik i Sønderborg. Det sikrer nem og hurtig adgang til de kritiske komponenter i hele Sønderjylland, hvor der har været et geografisk hul i markedet.

Større strategisk fremstød

Tiltaget er en del af et større strategisk fremstød, hvor Ahlsell Danmark har udvidet  sortimentet med køleteknik i flere håndværkerbutikker rundt om i landet for netop at sikre en mere fornuftig geografisk dækning.

I januar kom Ahlsells håndværkerbutikker i Odense og Holstebro med på ”kølevognen”, og med butikken i Sønderborg er vi nu oppe på syv fysiske butikker rundt om i Danmark, hvor man kan få køleteknik og kølemidler. Det er en start. Nu ser vi, hvordan det bliver modtaget, og om der er brug for lokale tilpasninger af sortimentet, eller om der er basis for at få køleteknik på hylderne i endnu flere butikker, siger Jesper Vernersen,  salgsdirektør med ansvar for køl og industriteknik, Ahlsell Danmark. 

Ud over Sønderborg har Ahlsell køleteknik i sine håndværkerbutikker i Vallensbæk, Aalborg, Odense, Holstebro og Åbyhøj i Aarhus samt i en specialiseret køleteknikbutik i Kolding.