Et mesterskab som dette giver spillerne noget konkret at se frem til og træne hen imod. Når man står på banen sammen med sit hold og møder spillere fra hele landet, opstår der en helt særlig stemning af fællesskab og stolthed. Mange oplever, at de er en del af noget større, og at de hører til i et fællesskab omkring spillet, siger OMBOLDs direktør Martin S. Pedersen.
Trivselsindsats
I Sønderborg Kommune ser man samarbejdet som en del af en bredere indsats for trivsel og forebyggelse.Vi har i Sønderborg set, hvilken forskel fællesskaber omkring idræt kan gøre på socialområdet. Gennem samarbejdet mellem Sønderborg Boldklub, OMBOLD, DBU Jylland, og kommunen har vi opbygget et lokalt fodboldfællesskab, hvor mennesker mødes om spilleglæde, holdånd og relationer. Når vi investerer i den type fællesskaber, investerer vi i trivsel, udvikling og nye muligheder for mennesker, der ellers kan have svært ved at finde plads i de traditionelle fællesskaber, siger Stefan Lydal, formand for Social, Senior og Handicapudvalget i Sønderborg Kommune.Også i Sønderborg Boldklub ser man mesterskabet som mere end et sportsligt arrangement.
Som fodboldklub har vi et ansvar for at åbne dørene og bruge sporten til at skabe fællesskab for flere. Samarbejdet med OMBOLD giver os mulighed for at bidrage til noget, der rækker ud over banen og har betydning for mennesker og lokalsamfund, siger træneren fra Sønderborg Boldklub, Johnny Frederiksen.
Idræt som ramme for fællesskab
Ifølge OMBOLD rækker mesterskabet også ud over selve turneringen. Det handler om at skabe fællesskaber, hvor mennesker kan mødes på lige fod og opleve at høre til.Vi ser idrætten som et konkret redskab til at løse en samfundsmæssig opgave. Alt for mange mennesker oplever ensomhed og social marginalisering, som både har store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Mange af vores spillere har haft svært ved at finde fodfæste i traditionelle fællesskaber, og her giver idrætten dem noget at være en del af med faste rammer, tydelige spilleregler og et fællesskab, hvor man mødes som spiller og ikke som problem. Når vi samarbejder med kommuner og lokale foreninger, kan idrætten supplere den sociale indsats og give mennesker nye muligheder for at høre til, siger OMBOLDs direktør Martin S. Pedersen.
