Skip to main content
28. maj 2025

Politiet søger mand set mandag eftermiddag ved Nørreskov-Skolen i Guderup

Har du set personen, eller har du andre oplysninger til sagen, så kontakt os på tlf. 1-1-4.

Af: Syd- og Sønderjyllands Politi | Foto: Rigspolitiet
Pressemeddelelse

Syd- & Sønderjyllands Politi har modtaget anmeldelse om et mistænkeligt forhold sket mandag 26. maj mellem klokken 16 og 16.50 ved Nørreskov-Skolen i Guderup.

En patrulje var på stedet efter anmeldelsen mandag for at undersøge forholdet.

Mand i lysegrå bil

I forbindelse med sagen søger vi en mandlig person, som har befundet sig i en lysegrå bil – muligvis en Volvo – omkring Nørreskov-Skolen i Guderup mellem klokken 16 og 16.50 mandag.

Vidner beskriver personen som:

  • Mand
  • 30 år eller ældre
  • Iført mørk hættetrøje og mørk/sort jakke
Kontakt politiet

Har du set en person med den beskrivelse, er det dig, eller har du andre oplysninger i sagen, så kontakt Politiets Servicecenter på tlf. 1-1-4.

Syd- og Sønderjyllands Politi er i dialog med skolen om hændelsen.