Sønderborg Sommer Revy Show forlænger sæsonen med ekstra uge
Sønderborg Sommer Revy Show oplever et rekordstort forsalg og forlænger derfor sæsonen med en ekstra uge, så der spilles helt frem til 4. juli.
Sønderborg Sommer Revy Show forlænger sæsonen med en ekstra uge. Den store efterspørgsel på billetter betyder, at revyen nu spiller fra 19. maj til og med 4. juli.
Forsalget har allerede rundet 7.000 billetter, hvilket er mere end 70 procent flere solgte billetter end på samme tidspunkt sidste år. Mange hverdagsforestillinger nærmer sig udsolgt, og arrangørerne vælger derfor at sætte flere spilledage i kalenderen.
